Mensendiecksystemet blev udviklet af Bess M. Mensendieck i slutningen af 1800-tallet og blev grundlagt i 1905. Bess Mensendieck videreudviklede sit system igennem hele livet.
Bess Mensendieck blev født i New York i 1864 og voksede op i en epoke af naturvidenskabelig fremgang. Hendes far, som betød meget for hende, var ingeniør og gav hende bl.a. en forståelse for, at et solidt fundament er en forudsætning for ethvert afbalanceret bygningsværk. I sin bog De daglige bevægelsers skønhed takker hun begge sine forældre, fordi de tidligt lærte hende at se. Hun døde i 1957, 93 år gammel, ligeledes i USA.
Bess Mensendieck var et meget interesseret og kulturelt engageret menneske med evner i mange retninger. På mange leder var hun banebrydende og ”før sin tid”. På et meget tidligt tidspunkt skrev hun bl.a. om børns problemer med voksenmøbler og var fortaler for, at børn skulle sidde på ordentlige stole mv. Allerede omkring år 1900 talte hun om de dybe lænestoles uheldige påvirkning af kroppen.
Som ung rejste hun til Europa, hvor mange af hovedstæderne omkring århundredeskiftet var rige på musik, billedkunst, teater og bl.a. præget af den klassiske kulturarv og kunstnerisk frigjorthed. Bess Mensendieck bosatte sig i Paris for at studere kunst og uddanne sig til billedhugger. Hun blev hurtigt meget interesseret i menneskekroppen og det at kunne ”modellere” den levende krop ved bevidst at bruge sine muskler.
I sin bog Look better, Feel better skriver hun, at det, der drev hende, var nysgerrighed. Hvis nogle modeller havde harmoniske linjer som græske statuer og naturlig ynde, hvorfor havde andre det så ikke? Vel vidende at ikke alle kunne ligne en græsk gud, virkede det på hende, som om mange ikke udviklede deres krops fulde potentialer, og det undrede hende.
Bess Mensendieck blev så interesseret i menneskets anatomi, at hun ønskede at studere medicin. På det tidspunkt var Schweiz det eneste land, hvor kvinder kunne det, så hun rejste dertil og uddannede sig til læge, som en af de første kvinder. Hun stiftede bl.a. bekendtskab med den dengang banebrydende forsker C.B. Duchenne, der forskede i musklers reaktion på elektrisk påvirkning. Da Bess Mensendieck havde den evne at kunne genkende enkle grundlæggende principper og sætte dem ind i nye sammenhænge, konkluderede hun, at hvis Duchenne kunne give impuls til muskelkontraktion med elektriske påvirkninger, som simulerede – efterlignede – signaler fra hjernen, måtte præcise verbale impulser have samme effekt. Hun foretog her en interessant – modig – overgang fra neurofysiologi til pædagogik. Bess Mensendieck fik i tiden 1902-1905 tildelt et fakultet på et parisisk hospital, hvor hun opnåede megen anerkendelse for anvendelsen af sit system på f.eks. trafikskadede.
Bess Mensendieck evnede at oversætte de kundskaber, hun havde lært af sin far, til at omfatte det levende bygningsværk menneskekroppen. Med anatomien som baggrund udformede hun i begyndelsen af det 20. århundrede sit gymnastiksystem ”the Mensendieck system of functional exercises” – mensendieckgymnastikken – hvor udøveren instrueres meget præcist i eksakte bevægelser.
Bess Mensendieck fremhævede, at hurtige bevægelser kan dække over meget, der er ukorrekt, og lagde vægt på, at det kun var gennem langsomme bevægelser, at den rigtige fremgangsmåde kan læres. Kun når man har opnået fuldstændigt herredømme over langsomme bevægelser, kan man forene nøjagtighed og hurtighed. Hun var meget ambitiøs og krævede, at hendes system til enhver tid var ”first class”.
Bess Mensendieck havde fra barnsben fået udviklet sin sopranstemme og deltog flere gange med succes i operaen i Rom og Paris. Senere anvendte hun sin viden om åndedrættet i sit gymnastiksystem.
Efter at mensendiecksystemet var grundlagt, brugte Bess Mensendieck meget tid på at træne og oplære nye lærere i det meste af Europa. For en tid bosatte hun sig i Amerika og forsøgte at udbrede sit system der, hvilket i starten indebar så mange vanskeligheder, at hun flyttede sit arbejdsfelt til Tyskland, hvor kejser Wilhelm II blev interesseret i gymnastikken. Senere slog hun dog igennem i Amerika, hvor hun bl.a. underviste på Yale University. Sammen med sin assistent Amy Meusser underviste Bess Mensendieck mange skuespillere, bl.a. Greta Garbo, Ingrid Bergman og Fredric March.
Bess Mensendieck var således både billedhugger, lærer og folkeoplyser og læge. Det er viden og inspiration fra alle tre fagområder, kunst, pædagogik og naturvidenskab, der tilsammen danner systemets fundament.
Bess Mensendiecks tese var, at gennem træning skal bevægelser opleves, erkendes og bevidstgøres. Gennem gentagelsens kunst, indsigt, præcis instruktion og vejledning er det muligt at lære korrekte bevægemønstre, så de bliver en del af de daglige bevægelser.
Mensendieckgymnastikken kom til Danmark i begyndelsen af 20’erne. I 1925 blev Dansk Mensendieck Forbund oprettet, og året efter var Bess Mensendieck på sit første besøg i Danmark. Hun aflagde senere adskillige besøg i Danmark og opholdt sig bl.a. fra 1953 til 1955 permanent i Aalborg, hvor hun uddannede mensendiecklærere. Fra 1941 har uddannelsen af danske mensendiecklærere fundet sted her i landet.
Bess Mensendiecks vision var, at det enkelte menneske kan lære at tage medansvar for sit eget helbred.
