1. Hvordan adskiller helhedsmetoden sig fra mensendieck?
Helhedsmetoden er baseret på mensendieck-principperne, men er udbygget, så den både rummer gymnastikdelen, analysen af de ofte skjulte sammenhænge i kroppen, samspillet mellem leddene og betydningen af balance mellem krop og sind.
Desuden er Jane Grann og dermed helhedsmetoden tilknyttet den offentlige sundhedssektor.
2. Hvad er en holdningsanalyse og hvorfor er den essentiel?
Holdningsanalysen er 3-dimmensionel og afslører, hvor i kroppen der er ubalancer og for stramme eller for løse muskler. Kun med udgangspunkt i den er det muligt at sætte mest effektivt ind, da skuldersmerter for eksempel ofte skal afhjælpes via stræk i brystmuskulaturen og ikke ved at træne skuldre.
3. Hvad er forskellen mellem øvelser og bevægelser?
Går du til egen læge, fysioterapeut, kiropraktor eller lignende, får du besked på at lave øvelser. De er uundværlige, men for at de virker optimalt, skal bevægeligheden være tilstede, ligesom dysfunktioner skal være korrigerede.
Konkret betyder det, at for eksempel en sidebøjning først har den tiltænkte effekt, når bækkenet er stabilt, så det er rygsøjlen der bevæges og ikke hele kroppen.
4. Hvad er forskellen på forløbet ”Fra smerte til stabilitet”
og superviseret genoptræning?
Forløbet “Fra smerte til stabilitet” strækker sig over 8 sammenhængende uger (8 x 30 min.) og det samlede undervisningsprogram sikrer stabilitet. Superviseret genoptræning bookes fra gang til gang (20 minutter inkl. omklædning), og effekten er mere ad hoc baseret.
5. Skal jeg havde været hos lægen inden jeg går hos dig?
Hvis du er sund og rask, men for eksempel har haft ondt i ryggen i årevis, er svaret nej. Har du akut opståede smerter, er det absolut anbefalelsesværdigt, men ikke en forudsætning.
6. De små bevægelser kan vel ikke gøre det alene, er styrketræning eller løb ikke nødvendigt?
Nej, det kan de ikke. Men de små daglige bevægelser er en forudsætning for at undgå tilbagevende smerter efter for eksempel styrketræning og løb. Samtidig kan fysisk aktivitet på niveau med en halv times gåtur eller cykling som en del af dagligdagen sagtens være rigeligt supplement til bevægelserne.
7. Kan jeg bruge helhedsmetoden, mens jeg går til kiropraktisk eller fysioterapeutisk behandling?
Ja, den omsorg for dig selv, der ligger i stabilitetstræning og undervisning i at bruge din krop korrekt, er en perfekt måde at understøtte behandlingen – både før, under og efter.
8. Hvordan fungerer helhedsmetoden i forhold til yoga og pilates?
Helhedsmetoden handler primært om at få fat i musklerne og styrke bevidstheden om ubalancer og ”komme ned i kroppen”. Til sammenligning handler yoga i højere grad om mindfullness, mens pilates er mere fysisk krævende og uden udgangspunkt i holdningsanalysen og den enkelte.
Fælles for både yoga, pilates og helhedsmetoden er fokus på stræk og bevægelighed, og ingen af delene udelukker hinanden.
