Hvad gør netop dig specielt egnet til at undervise i mensendieck?
Min anatomiske viden er på lægeniveau. Jeg er gennem års træning undervist i hver eneste led og hver en knogle og har indgående kendskab til samtlige muskler og deres specifikke funktion. Jeg udarbejder en præcis holdningsanalyse, hvor jeg diagnosticerer fejlstillinger, dvs. overstrakte knæ, svajryg, balletfødder, rund ryg, skoliose, Sheuermanns sygdom, dårlig holdning etc. Med fokus på, om led og rigtige muskler bliver brugt korrekt, og udpegning af de muskler, som ikke fungerer optimalt, og de muskler, som bliver brugt som kompensation. Jeg har prøvet på egen krop, hvordan systemet virker. Jeg er gået fra ondt i ryggen, som hæmmet min hverdag til velvære og balance i kroppen. Læs mere her
Hvordan hjælper du mig?
Jeg starter med at lave en holdningsanalyse af din krop, og jeg forhører mig om dit liv, så jeg får et overblik over, hvem du er, og hvordan du mærker din krop.
Din holdning danner udgangspunkt for, hvilke øvelser du skal lave, og hvilke muskler du skal have fokus på. Dine svage muskler styrkes; ømme og spændte muskler strækkes og afspændes. Alle øvelser laves i smuk harmoni med dit åndedræt.
Vi bruger spejle som eneste hjælpemiddel. Spejlene spejler din holdning, så du selv kan se den og følge med i dit muskelarbejde. Jeg fungerer som dit levende spejlbillede.
Hvad er mensendieck?
Mensendieck er navnet på den person, som har udviklet mensendiecksystemet!
Mensendieck skiller sig ud fra alle andre bevægelsessystemer såsom afspænding, pilates, yoga, tai-chi osv. Mensendieck er det eneste gymnastiksystem baseret på ren anatomi samt kroppens fysiske og statiske love. Dvs. ingen religion eller filosofi. Mensendiecksystemet er funktionelle øvelser i bevægeapparatet. Systemet er på trods af dets alder super tidsvarende, idet vi i mensendieck arbejder med stabilitet i bevægapperatet. Stabilitetsmusklerne er de små muskler som bærer knoglerne modsat de store overfladiske musklegrupper.
Bess Mensendieck, amerikansk kvinde, født 1864 i USA. Datter af en brobygningsingeniør. Som ung rejste hun til Paris, hvor hun uddannede sig til billedhugger. Når hun arbejdede med modeller, undrede det hende gang på gang, at alt for mange havde dårlig holdning og brugte deres muskler og led uhensigtsmæssigt, og hun begyndte at få øje for den manglende udnyttelse af kroppens potentiale.
Det optog hende så meget, at hun indskrev sig på medicinstudiet for at få dybtgående kendskab til anatomi. Hun studerede i Schweiz, hvor det på det tidspunkt var muligt for en kvinde at læse. Siden helligede hun sig lægegerningen og ledte i en årrække et forskningsprojekt ved et fysiurgisk hospital i Paris. Teorien bag projektet var, at man via nervesystemet kunne aktivere forsømte muskelgrupper, det såkaldte Mind and Muscle-princip (at hjernen giver kroppen besked). Gennem træning laves øvelsen, bevægelsen skal opleves, erkendes og bevidstgøres.
Bess Mensendieck føjede sin anatomiske viden til det, hun havde lært af sin far om hans bygningsværker, og tilsatte åndedrættet fra sin sangerfaring som sopran. Og derved så hendes teori om kroppen som et levende bygningsværk med fokus på de daglige bevægelser dagens lys. Mensendiecksystemet består af funktionelle øvelser, der hjælper klienten til at opnå korrekt brug af de rette muskler til de daglige bevægelser, som mennesket laver hele tiden uafbrudt i sit fysiske liv.
Du kan læse mere om Bess Mensendieck her.