Jeg møder rigtig mange mennesker, som er plaget af skulder-nakke smerter, og de siger samstemmigt:
Jeg har så ondt i mine skuldre/ nakken, at jeg ganske enkelt ikke kan fokusere på andet end smerten?
Der kan være rigtig mange årsager til, at du har ondt i skulder-nakke:
• Muskelspændinger.
• Stivhed i nakkens led (såkaldte ledlåsninger).
• Irritation af en nerve (en nerve i klemme).
• Slidgigt
Her får du nogle helt lav-praktiske Tips til at give dine skuldre opmærksomhed i hverdagen:
SÆNK SKULDRENE:
Træn dig selv i at sænke skuldrene: Sæt en gul post-it på køleskabsdøren, spejlet over håndvasken, på pc-skærmene, bakspejlet, dit hus udgangsdør: “SÆNK SKULDRENE!”
Så du ”hjernevasker dig selv” med budskabet. Din hjerne sender en besked, når den bliver gjort opmærksom på instruksen, stille og roligt vil du automatisk få en refleks, som siger sænk skuldrene! (Mind og Muskel princippet).
DIT KONTOR:
Vær opmærksom på, hvordan du sidder med hovedet i forhold til computeren. Ideelt skal du have monitorens øvre kant placeret udfor øjnene.
Sidder du ordentligt på din stol? Ideelt skal du have begge fødder plantet i gulvet, ikke hænge og dine underarme skal kunne hvile på bordet, så du ikke skal dukke dig.
DIN SENG
Du bruger ca. en tredjedel af dit liv på at sove. Det er mange timer hvert døgn, du ligger i din seng. Nærer din seng dig, eller er du radbrækket, når du vågner? Vær blot opmærksom på at din sengs tilstand kan have betydning for din ryg og skulder-nakkes velbefindende.
Du kan starte med at give din hovedpude et eftersyn, ligger du og ”knækker halsen” eller får den støtte, så du ikke spænder op i muskulaturen eller for hold i nakken?
Skulder- nakke regionen har mange muskler. Men én muskel har stor betydning for at holde rygsøjlen, nakke og hoved oprejst. Trapezius!
De typiske problemstillinger ved nakke- skulder smerter er at du ganske enkelt ikke har aktivt fat i Muskulues Trapezius
Musklen er formet som en skrå kvadrat, fra nakken ud til skuldrene og ender i en spids midt på ryggen. Rigtig mange holder sig oppe i den øverste ende og har ganske enkelt ikke fat mellem skulderbladene.
På billedet ser du en spændt m.trapezius, som samler skulderbladene.